top of page

Hvordan påvirker forholdet mellem Torque og Kadence en cykelrytters 'Durability'

Opdateret: 21. mar.

Durability i cykling er evnen til at opretholde et højt niveau af end ydeevne (power output) på trods af akkumuleret træthed over længere tid og gentagne højintensive arbejdsperioder.


Durability kan defineres som fysiologisk modstandskraft eller træthedsmodstand – med andre ord en rytters evne til at modstå belastning og stress, når træthed akkumuleres over tid. Så dybest set at kunne producere de samme watt, når man er træt sidst i et løb, som i en frisk tilstand tidligt i et løb!


Forskning har givet interessant indsigt i durability blandt forskellige grupper af cykelryttere, og det står klart at, jo højere niveau rytteren har, desto bedre er modstanden overfor træthed. World tour-ryttere har bedre durability sammenlignet med Pro Tour-ryttere, og elite pro-cyklister har bedre durability end U23 eliteryttere.


Da durability måles som tabet i watt efter en given mængde akkumuleret arbejde (kJ), er det interessant at se nærmere på, hvad der definerer watt, og derved finde mekanismerne bag tabet i watt output efter akkumuleret træthed.


Watt bestemmes ud fra forholdet mellem kadence og kraftmoment (torque).


Power Output = Torque x Cadence


Kraftmoment er defineret som den rotationskraft, der påføres pedalen, og kadence som pedalernes rotationshastighed.


Så ved at se nærmere på kraftmoment og kadence kan man måske forklare, hvor tabet i watt kommer fra, når en rytter er påvirket af træthed - kommer det fra en reduktion i kraftmoment, kadence eller begge dele?


En nyligt studie foretaget af Leo og kollegaer undersøgte forholdet mellem kraftmoment og kadence, og hvordan det påvirker watt-produktion i en træt tilstand.


De havde en gruppe mandlige elite cykelryttere fra et UCI Pro Team til at udføre en 'critical power test' (15 sekunder, 3 minutter og 12 minutter all-out efforts) i en frisk og træt tilstand, for at se om kraftmoment og kadence kunne fortælle noget om tabet i watt.


For at sikre, at rytterne var trætte, akkumulerede de 2500 kJ arbejde mellem de to tests inklusive 5x8 min @ 90-100% critical power.


Da kulhydratmangel kan have en negativ indvirkning på en rytters durabilitet, skulle rytterne indtage omkring 90 gram kulhydrat hver time.


Det, de fandt, var, at et signifikant fald i watt-produktion blev set i alle 3 test-efforts (15 sek, 3 min og 12 min) fra frisk til træt tilstand. Interessant nok var kraftmomentet under 3 og 12 minutters testen det samme, men kadence faldt betydeligt, og derfor var en lavere kadence den primære årsag til et fald i watt-output i en træt tilstand.


Studiet konkluderede, at deres resultater understreger vigtigheden af ​​at fokusere på at optimere kadence for at mindske tabet i watt under længere løb og træningspas.


Så hvordan hænger dette sammen med din træning - hvordan arbejder du på din durabilty og implementerer disse resultater i din daglige træning for at forbedre præstationsevnen?


Lad os se på, hvordan du kan forbedre din durability..........


Hvordan man forbedrer sin durability


  • Lange træningspas ved udholdenhed- og tempointensitet (zone 2 & 3)

  • 'Trætheds-modstands-intervaller' (højintensivt arbejde efter udtrætning/akkumuleret arbejde)

  • dag-til-dag hårde træningspas (simulerer løbstræthed)

  • Optimeret energiindtag


Lad os se nærmere på trætheds-modstands-intervallerne. Typisk et træningspas, hvor man starter med hårde intervaller og derefter cykler i længere tid, for at opbygge træthed ved at akkumulere en solid mængde arbejde (omkring 2000-2500 kJ), inden der afsluttes med højintense intervaller.


Et træningspas kunne se således ud:


  • Opvarmning: 30 min i zone 2 (udholdenhedsintensitet) inklusive en 4 min rampe fra anaerob tærskelintensitet (zone 4) til VO2max-intensitet (zone 5).

  • Fresh-state Intervals: 3x4min VO2max (zone 5) med 4 min aktiv restitution. RPM-target 90.

  • Træthedsopbyggende udholdenhed: 2-2½ times cykling i den øvre del af zone 2 til lave del af zone 3. Der kan tilføjes 3-5 minutter @ zone 4 hvert 20. minut for at gøre det endnu mere belastende. Sørg for at indtage tilstrækkeligt med kulhydrat i denne fase.

  • Fatigue-state Intervals: 3x4min VO2max (zone 5) med 4 min aktiv restitution. RPM-target 90. Fokus på at ramme den samme kadence, og om muligt den samme watt, som i frisk tilstand.

  • Nedvarmning: 15 min let cykling i zone 1-2.


Ud fra det, vi har lært fra studiet om kraftmoment-kadenceforhold, og hvordan det påvirker en cykelrytter durability, er det vigtigt at fokusere på at ramme den samme kadence i Fresh-state Intervals som i Fatigue-state Intervals.


Du skal forvente et fald i watt mellem første og andet sæt af 3x4 min VO2max, men prøv at grave dybt og minimere faldet. Et nøgleaspekt her er at indtage tilstrækkeligt med kulhydrat under den træthedsopbyggende udholdenhed. Sigt efter 90 gram kulhydrat i timen.



References:

  • Peter Leo, Borja Martinez-Gonzalez, Iñigo Mujika & Andrea Giorgi (15 Mar 2025): Mechanistic influence of the torque cadence relationship on power output during exhaustive all-out field tests in professional cyclists, Journal of Sports Sciences, DOI:10.1080/02640414.2025.2478354






 
 
 

コメント

5つ星のうち0と評価されています。
まだ評価がありません

評価を追加
bottom of page